Menu

U17 - Nyt stærkt trænerteam

image
30. januar 2023 kl. 11:36
Velkommen til en ny konstellation af trænere - der begge brænder for at skabe et godt miljø for vores unge spillere.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til teamet bestående af Lars Dons-Simosen, bedre kendt som "Labbie" samt Casper Møller - der allerede en årrække har gjort en stor indsats i klubben.

De to trænere uddyber selv her lidt mere om deres erfaringer samt ambitioner og motivation for at være en del af Silkeborg IF.

"Labbie" - der vender hjem til SIF fortæller

Min navn er Lasse Dons-Simonsen, kaldt Labbie. Jeg er 38 år og uddannet pædagog og idrætslærer. Til dagligt arbejder jeg på Virklund Skole i indskolingen, som skole- og fritidspædagog. Bor i Gødvad med min kone, datter på 16 måneder og vores lille hund.

Jeg har repræsenteret og er uddannet i SIF’s ungdomssystem Fra u6 til u19 og har gået på Fodbold College hvor jeg blev færdig i 2004. I 2008 flyttede jeg til København. Det var i København jeg startede med at træne, efter støvlerne blev stillet på hylden. Jeg har været assistenttræner hos Tårnby FF i Københavnsserien og i Danmarksserien.

I 2021 flyttede jeg hjem til Silkeborg igen og blev en del af Silkeborg KFUMs trænerstab i en rolle hvor jeg var med som assistent på  Danmarkserieholdet og var cheftræner for U21 holdet der spillede i Serie 1. Her tog jeg min DBU B1-licens. Jeg holdte efter KFUM en pause, da jeg valgte at prioritere det at blive Far til min datter Kaja.

Nu føler jeg at tiden er kommet til at genoptage trænergerningen. Jeg brænder for fodbold og det at udfordre mennesket og fodboldtalentet. Jeg ser jeg fed mulighed i at træne nogle drenge hvor fodbold er en stor del af hverdagen på efterskolen. Jeg ser rig mulighed i at udvikle drengene på fodboldbanen som individ og som hold. Både på og udenfor banen i tæt samarbejde med Casper

Jeg er nu gået i gang med UEFA B1, i mens jeg træner u17 holdet.

 

Casper - der de senere år har været træner på årgangen ser frem til at være to trænere omkring holdet

Jeg har selv tidligere været en del af elitemiljøet i Silkeborg If, hvor jeg har gået på fodbold college. Udover det, har jeg en del Jyllandsserie og serie kampe på cv’et. Det er den vide og erfaring jeg brænder for at give videre.

Luk