U11A lagde ud med et ”Old Firm”

Alle godt 30 SIF fodboldhold har nu været i kamp i til diverse stævner, DGI samt DBU turneringer
Tilbagemeldingerne er positive fra de allermindste til de ældste ”grand old boys” 😊
Til eksempel fyldte SIFolinos hjemmekampene mandag aften som vanligt godt op på banerne ved ’Goal Station’ – hvor der var fuld plade på alle baner i det flotte sensommervejr.
Lørdag lagde vores U11A ud med et klassisk lokalderby mod vores rigtigt gode venner fra Sejs Svejbæk IF. Denne årgang (2013) har gennem mange år udkæmpet mange ”drabelige dyster” på banen og samtidig udviklet et godt forhold. Man kan nærmest tale om et venskabshold – selvom der bliver gået til den under kampen kan man observere anerkendende nik og smil ind mellem de syngende tacklinger – eller kommentarer som ”dæk lige Peter op” – i stedet for at nævne spillerens nummer. Virkelig skønt at se 😊
Selvom man lige er gået fra 5-mands til 8-mands kampe er niveauet allerede imponerende fra begge hold – følg med i kampprogrammet her på hjemmesiden - og kig selv forbi til et dette holds -eller andre SIF-holds kampe.
(Som en bibemærkning kan nævnes, at SIF denne gang trak sig sejrrigt ud af den tætte kamp, der endte 3-2).
Fotos: En kæmpe stor tak skal lyde til Sejs-Svejbæks fotograf Mikkel Tholstrup Dahlqvist for de flotte billeder fra kampen.