Menu

Silkeborg IF Fodbold ridder med på bølgen

image
30. marts 2023 kl. 23:09
Dansk Idrætsforbund melder om de højeste tal i mange år i idrætsforeningerne – DGI og DBU jubler også samstemmende.

SILKEBORG IF HAR VOKSEVÆRK

I SIF fodboldafdelingen mærker vi i den grad også den øgede interesse for at dyrke sport. Faktisk har vi over en længere periode oplevet større tilgang på alle årgange fra de mindste U6 spillere over Parasport til Seniorafdelingen - der også vokser!

Vi er meget beærede over, at så mange vælger vores klub – og er meget optagede af, at leve op til den tillid og være garant for den gode oplevelse og rigtige træningnsiveau for de respektive årgange. Dette stiller store krav til rekrutteringen af trænere og hjælpere for at have en optimal normering.

 

EN MILEPÆL

Grundlæggende er vores ambition, at sikre fodbold leg og læring i trygge omgivelser. SIF er en bredde fodboldklub og en elite fodboldklub  - og der skal være plads til alle niveauer af spillere på alle årgange og de skal udfordres på netop deres stadie. Målet er, at have minimum to hold i samtlige årgange.

Efter sommerferien når vi i denne sammenhæng en milepæl, når vi for første gang i mange, mange år har hold i alle aldersgrupper fra U6 til U19 i SIF breddeafdeling.

 

BLIV TRÆNER ELLER LEDER

Går du selv med en drøm om at blive træner/leder – eller kender nogle – der kunne tænke sig at blive en del af vores trænerkorps eller påtage en anden rolle som holdleder eller andet - så tag endelig kontakt til Børneudviklingstræner/Daglig leder - Lars Lunde llu@silkeborgif.com

 

Tilslut skal lyde en kæmpe tak til alle sponsorer, forældre, frivillige og vores dedikerede trænere for via JERES indsats, at være med til at opbygge, sikre og udvikle den gode SIF kultur.

 

På vegne af SIF breddefodbold bestyrelse.

 

/Mads

Luk