Menu

”SIF Fodboldskole træningstur 2024”

image
03. oktober 2024 kl. 23:45
Børneudviklingstræner – Henrik Krogh beretter fra turen

 

 

Børneudviklingstræner – Henrik Krogh beretter fra turen

Fredag d. 20. september stod 63 forventningsfulde og fodboldglade børn klar til at stige på bussen, ude foran Jyskpark. Foran dem ventede en tur til Staby Efterskole, hvor spillerne skulle tilbringe weekenden sammen, på tværs af de tre årgange, U10, U11 og U12.

Vi blev taget rigtig godt imod da vi ankom, og de fleste fik pakket ud og gjort sengen klar, inden den stod på lækker aftensmad. Aftenen stod på social hygge, hvor mulighederne var mange. Nogle smuttede ud på multibanen, andre i padel-hallen, mens der også var mulighed for at spille pool, brætspil, Fifa eller gå i hallen og spille bold.

Næste dag var der allerede gang i den fra morgenstunden. Der var kæmpe kamp i hallen inden morgenmaden for alle de morgenfriske. Efter morgenmaden stod den på social fodboldtræning ude på banerne, efterfulgt at en tur i det topmoderne springcenter, med kyndig vejledning fra to elitegymnaster.
Efter frokosten var der lagt op til den helt store dyst. Trænerne mod børnene. Den vandt trænerne selvfølgeligt klart. Bedre held næste gang drenge og piger. Efter børnene havde sundet sig, stod den på en fælles gåtur ind til byen, for at proviantere til aftenen. Efter endnu et udsøgt måltid, stod den igen på padel, fodbold og hygge på tværs af årgange.

Næste morgen var det op og få morgenmad, og så stod den ellers på den helt store oprydning og rengøringstjans.

Stort tak til alle træner og forældre, som var med til at gøre denne tur til en helt igennem fantastisk oplevelse for alle børnene.

 

 

Luk