Klubnyheder

Julestøtte til Mødrehjælpen

21. december 2019, 17.09

Fredag 20. december modtog syv familier fra Silkeborg en kasse fyldt med julemad, som SIFs amatør fodboldafdeling har doneret. Uddelingen fandt sted i samarbejde med Mødrehjælpen på Østergade, som havde udvalgt årets modtagere af SIFs julehjælp.

 

Daglig Leder i SIFs amatørafdeling, Jacob Tind, er glad for at kunne hjælpe de syv familier:

 

- I SIF vil vi rigtigt gerne støtte op om de gode formål, især når modtagerne er fra vores lokalområde. Mødrehjælpen gør i forvejen et fint stykke arbejde, især i december måned, hvor vi ved, at mange familier ser julen som en udfordring. Det kan være svært at slå til økonomisk, og det kan få en betydning for såvel humøret i dagligdagen, som socialt for børnene i skolen, hvis de ikke kan få samme oplevelser som klassekammeraterne. Vi engagerer os meget i børns tarv, og derfor har vi valgt at bidrage hvor vi tror, at det gør en forskel, fortæller Jacob Tind, og nævner i den forbindelse Rema1000 på Nørrevænget, som har støttet med en flot rabat på julevarerne.


Klubnyheder